En rapport fra forskningscenteret VIVE viser, at mange transpersoner ikke er i arbejde. Det skyldes blandt andet diskrimination på arbejdspladserne.
Af Emily Holland-Fischer & Kathrine Møller Nielsen
Som transperson har du langt mindre chance for at være i arbejde, end hvis du er ciskønnet. Det viser en undersøgelse fra VIVE fra 2022.
Knap halvdelen af transpersoner i aldersgruppen 25-54 år står udenfor arbejdsmarkedet. For ciskønnede i den samme aldersgruppe er 87 procent i beskæftigelse.
”Det kan have store og omfattende konsekvenser for den enkelte, der bliver udelukket fra arbejdsmarkedet. Dels de økonomiske konsekvenser, men det forhindrer også muligheden for, at man kan leve et almindeligt og værdigt liv på linje med andre i samfundet,” fortæller Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.
Han påpeger også, at den lave beskæftigelse blandt transpersoner har konsekvenser for samfundet, da det gør, at der er mindre diversitet, og færre der bidrager på arbejdsmarkedet.
Kønsidentiteter
Kønsidentitet: En betegnelse for det køn man identificerer sig med.
Transperson: En person, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Transkvinde: En person, der er født som mand, men identificerer sig som kvinde.
Transmand: En person, der er født som kvinde, men identificerer sig som mand.
Ciskønnet: En, der identificerer sig med det køn, som de er født som. F.eks. En mand, der opfatter sig selv som en mand.
Større udfordringer for transpersoner
Der er flere årsager til den lave beskæftigelse blandt transpersoner. Det skyldes blandt andet de lange ventetider til hormonbehandlinger og kønsskifteoperationer.
”Det kan betyde, at transpersoner sætter deres liv på hold i en periode, fordi vejen til behandling kan være hård. Det kan mindske deres muligheder for at få et arbejde,” forklarer Rasmus Brygger.
En anden årsag er, at flere transpersoner mistrives. Samtidig bliver de mødt af stærke fordomme. Det kan derfor være svært at være transperson. Det forklarer Jane Greve, professor MSO, der står bag rapporten fra VIVE.
”Vi ved fra vores undersøgelse, at der er langt flere blandt transpersoner end blandt ciskønnede, der bruger sundhedsvæsenet, særligt når vi ser på brug af psykologer, psykiatere og indlæggelser på psykiatriske afdelinger.”
En tredje forklaring er diskrimination på arbejdspladsen og i ansøgningsprocessen.
“En arbejdsgiver kan vælge ikke at ansætte en transperson, fordi de ikke ønsker dem på deres arbejdsplads,” forklarer Jane Greve.
”For den person, der bliver diskrimineret, er slutresultatet det samme”
Jette Clemmesen er formand for Transpersoner i Danmark (TiD). Hun kender godt til den diskrimination, der kan foregå på arbejdsmarkedet. Derfor er mange transpersoner også bekymrede for at blive valgt fra på grund af deres kønsidentitet.
”I foreningen diskuterer vi tit, om man skal nævne sin kønsidentitet i sin ansøgning, om man skal fortælle det til samtalen, eller om man skal tie stille,” fortæller hun.
Der findes forskellige former for diskrimination. Der er statistisk diskrimination, hvor en arbejdsgiver vælger transpersoner fra, fordi de ved, at denne gruppe oftere har flere mentale problemer end ciskønnede.
”Det er altså en statistisk antagelse, hvor arbejdsgiveren er bekymret for at få ekstra udgifter ved at ansætte en transperson,” fortæller Jane Greve.
En anden form er den direkte diskrimination, hvor man diskriminerer på baggrund af ens egen holdning til transpersoner.
”Det kan være, at man som arbejdsgiver ikke bryder sig om transpersoner eller synes, det er forkert at være det. Det kan medføre, at man ikke vil ansætte dem,” forklarer Bjarke Følner, chefkonsulent i Als Research og forfatter på en rapport, der undersøger LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
Som arbejdsgiver kan man også diskriminere på baggrund af kundehensyn, hvor man ikke ansætter en transperson, fordi man er bekymret for, at kunderne ikke vil synes om det. Det kan være korrekt, men det kan også være en fejlantagelse. Uanset hvad så bliver transpersonen ikke ansat.
”Der er mange årsager til diskriminationen. Men for den person, der bliver diskrimineret, er slutresultatet det samme,” fortæller Bjarke Følner.
30 sekunder til at reagere
Jette Clemmensen kan godt forstå, at det kan være svært for en transpersons omgangskreds at finde ud af, hvordan de skal reagere, når en transperson springer ud. Ifølge hende har mange transpersoner gået og gemt deres hemmelighed væk i mange år, og når de så springer ud, er det svært at vænne sig til.
”Når en transperson fortæller, hvem de er, til eksempelvis en kollega, så har personen måske 30 sekunder til at vænne sig til tanken. Den samme tanke, som transpersonen måske har brugt 30 år på,” siger Jette Clemmensen.
Mange vil stadig huske, hvem personen var, inden de sprang ud. Jette Clemmensen mener, at folk kan blive utrygge omkring transpersoner, fordi de ikke er vant til at se transpersonen udtrykke sig i vedkommendes eget opfattede køn. Derfor kan en chef godt finde på at flytte en transperson ud på lageret, så kunderne ikke skal se vedkommende.
Det er arbejdsgivernes ansvar
For at komme den lave beskæftigelse til livs, skal arbejdsgiverne tage ansvar.
”Noget, der er vigtigt er, at man tager et ledelsesmæssigt ansvar for at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler, at de kan være, hvem de er,” siger Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.
En af måderne er at lave en personalepolitik, der tager stilling til kønsidentitet.
”Det er forsvindende få arbejdspladser, der har en nedskrevet personalepolitik, der tydeligt inkluderer forhold vedrørende kønsidentitet. Sådan en personalepolitik kunne givetvis være et godt sted at starte,” siger Bjarke Følner.
”Jeg ville ønske, at alle transpersoner kunne få lov til at vise, hvem de er”
Jette Clemmensen, formand for TiD, mener, at løsningen på den lave beskæftigelse er, at folk skal vænne sig til at se transpersoner i hverdagen.
”Jeg ville ønske, at alle transpersoner kunne få lov til at vise, hvem de er. Og hvis de kunne det, så ville folk om 14 dage have vænnet sig til at se dem på gaden,” fortæller Jette Clemmensen.
Der indebærer også, at transpersoner skal være åbne om deres kønsidentitet ikke blot i fritiden, men også på arbejdet.
Jette Clemmensen mener, at der skal skabes et rum, hvor transpersonerne har mulighed for at kunne springe ud.
”Hvis transpersoner fornemmer, at de kan færdes frit uden at blive råbt og peget fingre ad, så tror jeg, de begynder at åbne op.”