Mange transpersoner skjuler deres kønsidentitet, fordi de frygter diskrimination på arbejdspladsen. Det er dem lavest i hierarkiet, der er mest udsatte.
Af: Kathrine Møller Nielsen & Emily Holland-Fischer
Mike er i gang med at støbe beton, da en af hans ældre kollegaer råber: “Hey homo, hent lige det her.” Hans første tanke er: “Hold kæft.” Men det er en travl dag, så Mike forbliver tavs, selvom han normalt ikke er bange for at fortælle sine kollegaer, at de gerne må have lidt respekt. Selvom Mike har meget erfaring med at håndtere de negative bemærkninger, han får, begynder tankerne alligevel altid at køre i hans hoved, når han kommer hjem. Han er træt af det – træt af at hans kollegaer skal kommentere på, at han er mere feminin. Træt af at høre dem snakke nedladende om transpersoner og sige, at de burde være som resten af verden. Træt af ikke at kunne være den, han virkelig er.
For det er kun på arbejdspladsen, at Mike Koopman er mand. Når han er derhjemme, til rollespil, ude at handle eller cykle, så er han Fiona.
Fiona har langt hår, en lyserød T-shirt og en nederdel på. Når hun går, vrikker hun med hofterne og har en mere feminin gang, som hun selv siger. Hun syr sine egne kjoler, og elsker at smede. Hun vil gerne accepteres som kvinde, men hun har endnu ikke været det på en arbejdsplads endnu.
Fiona er ikke den eneste, for frygten for at blive diskrimineret imod har betydet, at flere transpersoner skjuler deres identitet, men det er ikke godt for deres trivsel på arbejdsmarkedet.
Pift og skældsord var normalen
Hver femte transperson fortæller, at de har oplevet diskrimination på arbejdspladsen. Det er især ubehagelige hentydninger og negative sprogbrug, som fylder.
Det kender Fiona til fra sin tidligere arbejdsplads. Det var især hendes feminine gang, der fik nogle af de ældre håndværkere på byggepladsen til at pifte efter hende. Det blev normalt for hende, og hun oplevede at blive chikaneret mindst en gang om ugen.
“Jeg tænkte ofte, at det er okay, for det er jo bare de gamle, der kalder mig ting. Men på et tidspunkt blev det for meget. Jeg blev stresset – også bare af de små ting,” siger Fiona.
Fiona er uddannet bygningsstruktør og arbejdede tidligere som sjakbajs på en byggeplads. Nu er hun jobsøgende. Hun er født i Holland, men har boet i Danmark i snart otte år.
Grunden til at Fiona ikke var kvinde på arbejdspladsen er, at hun først gerne vil i hormonbehandling og skifte CPR-nummer. Når det er på plads, er hun klar til at springe ud. Hun glæder sig, men glæden står ikke alene. Hun har allerede oplevet diskrimination, fordi hun var mere feminin, så spørgsmålet er, hvad hun møder, når hun springer ud.
“Jeg føler stadig angst for at komme ud, som jeg er,” siger hun.
Fiona er ikke alene med at være bekymret. Bjarke Følner er chefkonsulent for Als Research og står bag en rapport om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet fra 2019. Ifølge rapporten er hver tredje transperson ikke åben om deres identitet på arbejdspladsen. En af de store årsager er frygten for, hvordan andre reagerer. En anden er den grimme tone som mange transpersoner møder på arbejdspladsen, når emnet handler om køn.
“Vi har en indikation på, at der er en reel oplevelse af diskrimination blandt dem, der har valgt at være åbne om deres kønsidentitet,” siger Bjarke Følner.
Jette Clemmensen er formand for Transpersoner i Danmark (TiD). Hun fortæller, at hun jævnligt snakker med medlemmer, der bliver påvirket af den grimme tone på arbejdspladsen.
“Samtalen i kantinen er en klar medvirkende årsag til, at transpersoner går og gemmer sig derhjemme. De springer ikke ud, når de hører, at deres kollegaer eksempelvis siger, ‘at transpersoner er nogle svanser’,“ siger hun.
Mike i kroppen, Fiona i hovedet
Selvom transpersoner er den gruppe, der fortæller, at de oplever mest diskrimination, så er det ikke nødvendigvis godt for dem at holde deres kønsidentitet skjult. For syv ud af ti af dem, der var åbne om deres kønsidentitet, oplevede større glæde på arbejdet.
“Vi kan se i vores tal, at det ikke er godt for ens psykiske helbred at skjule sin identitet. Og hovedparten af de transpersoner, der har valgt at være åbne på arbejdspladsen, har ikke fortrudt det,“ siger Bjarke Følner.
Fiona var Mike på arbejdet, og hun kunne godt mærke, at det ikke føltes rigtigt.
“I hovedet var jeg Fiona, men ikke i kroppen. Hver morgen, hvis jeg ikke har mine bryster på, så er jeg ikke mig selv,” siger hun.
Selvom flere af dem der er åbne på arbejdspladsen, trives bedre, fortryder en ud af fire, at de har fortalt deres arbejdsplads om deres kønsidentitet. Bjarke Følner forklarer, at der derfor også kan være risiko forbundet med at springe ud.
Byggepladsen har brug for ærlighed
I Fionas branche er der større sandsynlighed for at blive diskrimineret. Det er specielt faglærte og ufaglærte, der oplever en generel negativ attitude mod transpersoner. Knap halvdelen af de ufaglærte oplever en negativ attitude mod transpersoner og cirka hver tredje faglærte. Det er værst for dem, der er lavest i hierarkiet.
Bjarke Følner forklarer, at det kan skyldes at ufaglærte ofte er i bunden af hierarkiet på arbejdspladsen.
“Jeg tænker, at hvis du er længere nede i hierarkiet på en arbejdsplads, så er der større risiko for, at du bliver diskrimineret, end hvis du er chef,” siger han.
Dengang Fiona var lærling holdt hun munden lukket, men da hun senere blev sjakbajs, begyndte hun at sige fra. Hun oplevede stor opbakning fra sit hold og delte også sin kønsidentitet med nogle af sine kollegaer.
Når Fiona sagde fra over for de ældre, trak de på skuldrene og endte med at gå, men det syntes Fiona var ærgerligt.
“Vi skal finde en måde, hvor begge sider kan være glade. Vi skal snakke om det og være ærlige. Ikke bare transpersoner, men også alle andre,“ siger Fiona.
Fiona ser frem til dagen, hvor hun kan møde op på sin kommende arbejdsplads som kvinde, men hun håber på, at de nedladende kommentarer stopper.
“Det kunne være rart, hvis de bare kunne acceptere mig, som jeg er.”
Hør Fiona snakke om sit liv som transkvinde