Temasite: Transpersoner på arbejdsmarkedet

Køn er ikke kun tildelt ved fødslen

Mennesker har et biologisk køn: Mand eller kvinde. De har også en kønsidentitet, som er det køn, de identificerer sig som.

Når du er transperson, er dit biologiske køn og din kønsidentitet ikke det samme. En transmand er født som kvinde, men har en mandlig kønsidentitet. En transkvinde er født som mand, men har en kvindelig kønsidentitet.

Hvis dit biologiske køn og din kønsidentitet er den samme, er du ciskønnet.

Cirka en ud af 100 danskere er transpersoner
Det er svært at udregne et præcist tal for, hvor mange transpersoner der er i Danmark. Tal fra Institut for Menneskerettigheder bruger to rapporter, hvor den ene siger 0,5 procent af befolkningen og den anden siger 1,4 procent af befolkningen. Det svarer til enten 29.839 eller 83.549 danskere.

Der er flest LGBT+-personer i alderen 16-24 år. Her udgør de 11,5 procent. Det vil sige at cirka en ud af ti i den aldersgruppe er en LGBT+-person. Flest er bosat i Region Hovedstaden.

En stigning af personer, der ønsker at skifte køn
En transperson har forskellige muligheder for at udtrykke sig som deres ønskede køn. De kan ændre deres navn og deres juridiske køn, så CPR-nummeret bliver ændret. De kan også starte hormonbehandling eller få fortaget en kønsskifteoperation.

Det kan gøres ved at kontakte Center for Kønsidentitet, der både ligger i Odense, København og Aalborg. Her kommer personen med et ønske om at skifte køn til en indledende samtale. Tal fra Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet (CKI) viser, at der er sket en stigning af tilbudte samtaler siden 2019, hvor der i 2023 blev tilbudt næsten 1000 indledende samtaler over hele landet.

Transpersoner på arbejdsmarkedet
Der er stor forskel på, hvor mange ciskønnede og transpersoner der er i beskæftigelse.

Selvom der er mange transpersoner, der står uden for arbejdsmarkedet, så er det ikke ensbetydende med, at de er jobsøgende . Det kan eksempelvis være på grund af alderen, og at de derfor er under uddannelse.
Når man kontrollerer for andre forhold som etnicitet, alder, parforhold, børn og uddannelse, så er der stadig en forskel mellem transpersoner og ciskønnede i forhold til beskæftigelse.

Åbenhed om sin kønsidentitet på arbejdspladsen

Diskrimination på arbejdspladsen
Ifølge forskere kan der være flere årsager til, at beskæftigelsen er lav blandt transpersoner. En af dem er diskrimination, som 25 procent har oplevet på deres arbejdsplads.

Diskrimination kan se ud på forskellige måder. LGBT-personer har i en undersøgelse svaret på, hvordan de har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.

Sammenlignet med EU-landene ligger Danmark over gennemsnittet i forhold til hvor mange transpersoner, der har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.
Til gengæld ligger Danmark under EU-gennemsnittet, når det omhandler diskrimination i forbindelse med at søge arbejde.

I en rapport fra 2019 er 200 HR-medarbejdere og ledere blevet spurgt, hvilke barrierer der gør, at LGBT-personer diskrimineres på arbejdspladsen. 3 ud af 4 mener ikke, at der er nogen barrierer på arbejdspladsen.

I samme rapport bliver 934 LGBT-personer spurgt om deres arbejdsplads har en personalepolitik, der kommer ind på kønsidentitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *