Køn er ikke kun tildelt ved fødslen

Mennesker har et biologisk køn: Mand eller kvinde. De har også en kønsidentitet, som er det køn, de identificerer sig som.

Når du er transperson, er dit biologiske køn og din kønsidentitet ikke det samme. En transmand er født som kvinde, men har en mandlig kønsidentitet. En transkvinde er født som mand, men har en kvindelig kønsidentitet.

Hvis dit biologiske køn og din kønsidentitet er den samme, er du ciskønnet.

Cirka en ud af 100 danskere er transpersoner
Det er svært at udregne et præcist tal for, hvor mange transpersoner der er i Danmark. Tal fra Institut for Menneskerettigheder bruger to rapporter, hvor den ene siger 0,5 procent af befolkningen og den anden siger 1,4 procent af befolkningen. Det svarer til enten 29.839 eller 83.549 danskere.

Der er flest LGBT+-personer i alderen 16-24 år. Her udgør de 11,5 procent. Det vil sige at cirka en ud af ti i den aldersgruppe er en LGBT+-person. Flest er bosat i Region Hovedstaden.

En stigning af personer, der ønsker at skifte køn
En transperson har forskellige muligheder for at udtrykke sig som deres ønskede køn. De kan ændre deres navn og deres juridiske køn, så CPR-nummeret bliver ændret. De kan også starte hormonbehandling eller få fortaget en kønsskifteoperation.

Det kan gøres ved at kontakte Center for Kønsidentitet, der både ligger i Odense, København og Aalborg. Her kommer personen med et ønske om at skifte køn til en indledende samtale. Tal fra Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet (CKI) viser, at der er sket en stigning af tilbudte samtaler siden 2019, hvor der i 2023 blev tilbudt næsten 1000 indledende samtaler over hele landet.

Transpersoner på arbejdsmarkedet
Der er stor forskel på, hvor mange ciskønnede og transpersoner der er i beskæftigelse.

Selvom der er mange transpersoner, der står uden for arbejdsmarkedet, så er det ikke ensbetydende med, at de er jobsøgende . Det kan eksempelvis være på grund af alderen, og at de derfor er under uddannelse.
Når man kontrollerer for andre forhold som etnicitet, alder, parforhold, børn og uddannelse, så er der stadig en forskel mellem transpersoner og ciskønnede i forhold til beskæftigelse.

Åbenhed om sin kønsidentitet på arbejdspladsen

Diskrimination på arbejdspladsen
Ifølge forskere kan der være flere årsager til, at beskæftigelsen er lav blandt transpersoner. En af dem er diskrimination, som 25 procent har oplevet på deres arbejdsplads.

Diskrimination kan se ud på forskellige måder. LGBT-personer har i en undersøgelse svaret på, hvordan de har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.

Sammenlignet med EU-landene ligger Danmark over gennemsnittet i forhold til hvor mange transpersoner, der har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads.
Til gengæld ligger Danmark under EU-gennemsnittet, når det omhandler diskrimination i forbindelse med at søge arbejde.

I en rapport fra 2019 er 200 HR-medarbejdere og ledere blevet spurgt, hvilke barrierer der gør, at LGBT-personer diskrimineres på arbejdspladsen. 3 ud af 4 mener ikke, at der er nogen barrierer på arbejdspladsen.

I samme rapport bliver 934 LGBT-personer spurgt om deres arbejdsplads har en personalepolitik, der kommer ind på kønsidentitet.

Mange transpersoner skjuler deres kønsidentitet, fordi de frygter diskrimination på arbejdspladsen. Det er dem lavest i hierarkiet, der er mest udsatte.  

Af: Kathrine Møller Nielsen & Emily Holland-Fischer

Mike er i gang med at støbe beton, da en af hans ældre kollegaer råber: “Hey homo, hent lige det her.” Hans første tanke er: “Hold kæft.” Men det er en travl dag, så Mike forbliver tavs, selvom han normalt ikke er bange for at fortælle sine kollegaer, at de gerne må have lidt respekt. Selvom Mike har meget erfaring med at håndtere de negative bemærkninger, han får, begynder tankerne alligevel altid at køre i hans hoved, når han kommer hjem. Han er træt af det – træt af at hans kollegaer skal kommentere på, at han er mere feminin. Træt af at høre dem snakke nedladende om transpersoner og sige, at de burde være som resten af verden. Træt af ikke at kunne være den, han virkelig er.  

For det er kun på arbejdspladsen, at Mike Koopman er mand. Når han er derhjemme, til rollespil, ude at handle eller cykle, så er han Fiona.  

Fiona har langt hår, en lyserød T-shirt og en nederdel på. Når hun går, vrikker hun med hofterne og har en mere feminin gang, som hun selv siger. Hun syr sine egne kjoler, og elsker at smede. Hun vil gerne accepteres som kvinde, men hun har endnu ikke været det på en arbejdsplads endnu.  

Fiona er ikke den eneste, for frygten for at blive diskrimineret imod har betydet, at flere transpersoner skjuler deres identitet, men det er ikke godt for deres trivsel på arbejdsmarkedet.  

Pift og skældsord var normalen 

Hver femte transperson fortæller, at de har oplevet diskrimination på arbejdspladsen. Det er især ubehagelige hentydninger og negative sprogbrug, som fylder. 

Det kender Fiona til fra sin tidligere arbejdsplads. Det var især hendes feminine gang, der fik nogle af de ældre håndværkere på byggepladsen til at pifte efter hende. Det blev normalt for hende, og hun oplevede at blive chikaneret mindst en gang om ugen.  

“Jeg tænkte ofte, at det er okay, for det er jo bare de gamle, der kalder mig ting. Men på et tidspunkt blev det for meget. Jeg blev stresset – også bare af de små ting,” siger Fiona.  

Fiona er uddannet bygningsstruktør og arbejdede tidligere som sjakbajs på en byggeplads. Nu er hun jobsøgende. Hun er født i Holland, men har boet i Danmark i snart otte år.  

Grunden til at Fiona ikke var kvinde på arbejdspladsen er, at hun først gerne vil i hormonbehandling og skifte CPR-nummer. Når det er på plads, er hun klar til at springe ud. Hun glæder sig, men glæden står ikke alene. Hun har allerede oplevet diskrimination, fordi hun var mere feminin, så spørgsmålet er, hvad hun møder, når hun springer ud. 

“Jeg føler stadig angst for at komme ud, som jeg er,” siger hun.  

Fiona er ikke alene med at være bekymret. Bjarke Følner er chefkonsulent for Als Research og står bag en rapport om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet fra 2019. Ifølge rapporten er hver tredje transperson ikke åben om deres identitet på arbejdspladsen. En af de store årsager er frygten for, hvordan andre reagerer. En anden er den grimme tone som mange transpersoner møder på arbejdspladsen, når emnet handler om køn. 

“Vi har en indikation på, at der er en reel oplevelse af diskrimination blandt dem, der har valgt at være åbne om deres kønsidentitet,” siger Bjarke Følner.  

Jette Clemmensen er formand for Transpersoner i Danmark (TiD). Hun fortæller, at hun jævnligt snakker med medlemmer, der bliver påvirket af den grimme tone på arbejdspladsen. 

“Samtalen i kantinen er en klar medvirkende årsag til, at transpersoner går og gemmer sig derhjemme. De springer ikke ud, når de hører, at deres kollegaer eksempelvis siger, ‘at transpersoner er nogle svanser’,“ siger hun.  

Mike i kroppen, Fiona i hovedet 

Selvom transpersoner er den gruppe, der fortæller, at de oplever mest diskrimination, så er det ikke nødvendigvis godt for dem at holde deres kønsidentitet skjult. For syv ud af ti af dem, der var åbne om deres kønsidentitet, oplevede større glæde på arbejdet.  

“Vi kan se i vores tal, at det ikke er godt for ens psykiske helbred at skjule sin identitet. Og hovedparten af de transpersoner, der har valgt at være åbne på arbejdspladsen, har ikke fortrudt det,“ siger Bjarke Følner.  

Fiona var Mike på arbejdet, og hun kunne godt mærke, at det ikke føltes rigtigt.  

“I hovedet var jeg Fiona, men ikke i kroppen. Hver morgen, hvis jeg ikke har mine bryster på, så er jeg ikke mig selv,” siger hun. 

Selvom flere af dem der er åbne på arbejdspladsen, trives bedre, fortryder en ud af fire, at de har fortalt deres arbejdsplads om deres kønsidentitet. Bjarke Følner forklarer, at der derfor også kan være risiko forbundet med at springe ud.  

Byggepladsen har brug for ærlighed  

I Fionas branche er der større sandsynlighed for at blive diskrimineret. Det er specielt faglærte og ufaglærte, der oplever en generel negativ attitude mod transpersoner. Knap halvdelen af de ufaglærte oplever en negativ attitude mod transpersoner og cirka hver tredje faglærte. Det er værst for dem, der er lavest i hierarkiet. 

Bjarke Følner forklarer, at det kan skyldes at ufaglærte ofte er i bunden af hierarkiet på arbejdspladsen. 

“Jeg tænker, at hvis du er længere nede i hierarkiet på en arbejdsplads, så er der større risiko for, at du bliver diskrimineret, end hvis du er chef,” siger han.   

Dengang Fiona var lærling holdt hun munden lukket, men da hun senere blev sjakbajs, begyndte hun at sige fra. Hun oplevede stor opbakning fra sit hold og delte også sin kønsidentitet med nogle af sine kollegaer.  

Når Fiona sagde fra over for de ældre, trak de på skuldrene og endte med at gå, men det syntes Fiona var ærgerligt.  

“Vi skal finde en måde, hvor begge sider kan være glade. Vi skal snakke om det og være ærlige. Ikke bare transpersoner, men også alle andre,“ siger Fiona.  

Fiona ser frem til dagen, hvor hun kan møde op på sin kommende arbejdsplads som kvinde, men hun håber på, at de nedladende kommentarer stopper.  

“Det kunne være rart, hvis de bare kunne acceptere mig, som jeg er.”  

Hør Fiona snakke om sit liv som transkvinde

En rapport fra forskningscenteret VIVE viser, at mange transpersoner ikke er i arbejde. Det skyldes blandt andet diskrimination på arbejdspladserne.  

Af Emily Holland-Fischer & Kathrine Møller Nielsen

Som transperson har du langt mindre chance for at være i arbejde, end hvis du er ciskønnet. Det viser en undersøgelse fra VIVE fra 2022.  

Knap halvdelen af transpersoner i aldersgruppen 25-54 år står udenfor arbejdsmarkedet. For ciskønnede i den samme aldersgruppe er 87 procent i beskæftigelse.  

”Det kan have store og omfattende konsekvenser for den enkelte, der bliver udelukket fra arbejdsmarkedet. Dels de økonomiske konsekvenser, men det forhindrer også muligheden for, at man kan leve et almindeligt og værdigt liv på linje med andre i samfundet,” fortæller Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.  

Han påpeger også, at den lave beskæftigelse blandt transpersoner har konsekvenser for samfundet, da det gør, at der er mindre diversitet, og færre der bidrager på arbejdsmarkedet.  

Kønsidentiteter

Kønsidentitet: En betegnelse for det køn man identificerer sig med.  

Transperson: En person, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. 

Transkvinde: En person, der er født som mand, men identificerer sig som kvinde. 

Transmand: En person, der er født som kvinde, men identificerer sig som mand. 

Ciskønnet: En, der identificerer sig med det køn, som de er født som. F.eks. En mand, der opfatter sig selv som en mand. 

Større udfordringer for transpersoner 
Der er flere årsager til den lave beskæftigelse blandt transpersoner. Det skyldes blandt andet de lange ventetider til hormonbehandlinger og kønsskifteoperationer. 

”Det kan betyde, at transpersoner sætter deres liv på hold i en periode, fordi vejen til behandling kan være hård. Det kan mindske deres muligheder for at få et arbejde,” forklarer Rasmus Brygger.   

En anden årsag er, at flere transpersoner mistrives. Samtidig bliver de mødt af stærke fordomme. Det kan derfor være svært at være transperson. Det forklarer Jane Greve, professor MSO, der står bag rapporten fra VIVE. 

”Vi ved fra vores undersøgelse, at der er langt flere blandt transpersoner end blandt ciskønnede, der bruger sundhedsvæsenet, særligt når vi ser på brug af psykologer, psykiatere og indlæggelser på psykiatriske afdelinger.” 

En tredje forklaring er diskrimination på arbejdspladsen og i ansøgningsprocessen. 

“En arbejdsgiver kan vælge ikke at ansætte en transperson, fordi de ikke ønsker dem på deres arbejdsplads,” forklarer Jane Greve.  

”For den person, der bliver diskrimineret, er slutresultatet det samme” 
Jette Clemmesen er formand for Transpersoner i Danmark (TiD). Hun kender godt til den diskrimination, der kan foregå på arbejdsmarkedet.  Derfor er mange transpersoner også bekymrede for at blive valgt fra på grund af deres kønsidentitet.   

”I foreningen diskuterer vi tit, om man skal nævne sin kønsidentitet i sin ansøgning, om man skal fortælle det til samtalen, eller om man skal tie stille,” fortæller hun.  

Der findes forskellige former for diskrimination. Der er statistisk diskrimination, hvor en arbejdsgiver vælger transpersoner fra, fordi de ved, at denne gruppe oftere har flere mentale problemer end ciskønnede. 

”Det er altså en statistisk antagelse, hvor arbejdsgiveren er bekymret for at få ekstra udgifter ved at ansætte en transperson,” fortæller Jane Greve.  

En anden form er den direkte diskrimination, hvor man diskriminerer på baggrund af ens egen holdning til transpersoner. 

”Det kan være, at man som arbejdsgiver ikke bryder sig om transpersoner eller synes, det er forkert at være det. Det kan medføre, at man ikke vil ansætte dem,” forklarer Bjarke Følner, chefkonsulent i Als Research og forfatter på en rapport, der undersøger LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.  

Som arbejdsgiver kan man også diskriminere på baggrund af kundehensyn, hvor man ikke ansætter en transperson, fordi man er bekymret for, at kunderne ikke vil synes om det. Det kan være korrekt, men det kan også være en fejlantagelse. Uanset hvad så bliver transpersonen ikke ansat. 

”Der er mange årsager til diskriminationen. Men for den person, der bliver diskrimineret, er slutresultatet det samme,” fortæller Bjarke Følner. 

30 sekunder til at reagere 
Jette Clemmensen kan godt forstå, at det kan være svært for en transpersons omgangskreds at finde ud af, hvordan de skal reagere, når en transperson springer ud. Ifølge hende har mange transpersoner gået og gemt deres hemmelighed væk i mange år, og når de så springer ud, er det svært at vænne sig til.  

”Når en transperson fortæller, hvem de er, til eksempelvis en kollega, så har personen måske 30 sekunder til at vænne sig til tanken. Den samme tanke, som transpersonen måske har brugt 30 år på,” siger Jette Clemmensen.  

Mange vil stadig huske, hvem personen var, inden de sprang ud. Jette Clemmensen mener, at folk kan blive utrygge omkring transpersoner, fordi de ikke er vant til at se transpersonen udtrykke sig i vedkommendes eget opfattede køn. Derfor kan en chef godt finde på at flytte en transperson ud på lageret, så kunderne ikke skal se vedkommende.  

Det er arbejdsgivernes ansvar 
For at komme den lave beskæftigelse til livs, skal arbejdsgiverne tage ansvar. 

”Noget, der er vigtigt er, at man tager et ledelsesmæssigt ansvar for at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler, at de kan være, hvem de er,” siger Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.  

En af måderne er at lave en personalepolitik, der tager stilling til kønsidentitet.  

”Det er forsvindende få arbejdspladser, der har en nedskrevet personalepolitik, der tydeligt inkluderer forhold vedrørende kønsidentitet. Sådan en personalepolitik kunne givetvis være et godt sted at starte,” siger Bjarke Følner.  

”Jeg ville ønske, at alle transpersoner kunne få lov til at vise, hvem de er” 
Jette Clemmensen, formand for TiD, mener, at løsningen på den lave beskæftigelse er, at folk skal vænne sig til at se transpersoner i hverdagen.  

”Jeg ville ønske, at alle transpersoner kunne få lov til at vise, hvem de er. Og hvis de kunne det, så ville folk om 14 dage have vænnet sig til at se dem på gaden,” fortæller Jette Clemmensen.  

Der indebærer også, at transpersoner skal være åbne om deres kønsidentitet ikke blot i fritiden, men også på arbejdet.  

Jette Clemmensen mener, at der skal skabes et rum, hvor transpersonerne har mulighed for at kunne springe ud. 

”Hvis transpersoner fornemmer, at de kan færdes frit uden at blive råbt og peget fingre ad, så tror jeg, de begynder at åbne op.”